Fordi vi er så små, at alle kender alle og børnene har en tryg hverdag – men samtidig store nok til at have mange tilbud og masser af muligheder for at udfordre børnene og give dem store oplevelser. Fordi vi lader børnene opleve skoven og naturen, selv om vi er en byinstitution. Fordi vi har en lang tradition for at sende børn ud i verden, der kender værdien af venskaber og forstår at agere i et fælleskab.
Vi er en forholdsvis lille institution med en lang historie. Vi har en stabil medarbejdergruppe og stærke værdier navnlig omkring naturen og betydningen af fællesskab. Den selvstændighed vi opnåede ved at blive en privat institution har sikret ro til det vigtigste: at børnene har det godt.
Børnene spiser på bestemte tidspunkter hver dag, og vi bruger måltiderne som pædagogisk ramme, så vi fx arbejder med at gøre børnene mere selvhjulpne. Annie laver sund og god mad til vuggestuebørnene, og vi har ikke formuleret nogen politik omkring sukker, da bestyrelse og ledelse har konkluderet, at der ikke eksisterer noget problem. Grønnebakken har ikke prioriteret udelukkende at købe økologisk.
Både vuggestuen og børnehaven kommer udendørs hver dag og i al slags vejr. Vi betragter legepladsen som et ekstra rum og får lagt nyt rullegræs på om foråret og får nyt sand i sandkasserne forår og efterår. Desuden tager en gruppe børn og to/tre voksne i skoven hver uge (tirsdag, onsdag og torsdag) året rundt på nær december pga. julehygge og i sommerferien pga. for mange myg. De store vuggestuebørn er med, når de har mulighed for det.
Det korte svar: Det er vi ikke. Både hvad angår forældrebetaling, venteliste, personale og pædagogiske principper er institutionen grundlæggende uforandret i forhold til før privatiseringen i 2011. Vores handlefrihed er større, men vi følger stort set samme lovgivning som andre institutioner. Men i modsætning til ikke-private institutioner tilbyder vi søskendegaranti, og privatiseringen har gjort os mindre skrøbelige i forhold til politiske beslutninger i Københavns Kommune.
Kravet om besparelser og omstruktureringer, herunder Københavns Kommunes ønske om at sammenlægge de selvejende institutioner i forpligtende netværk. Vi gennemførte privatiseringen for at bevare Grønnebakken med de mange kvaliteter institutionen har opbygget i sin lange historie.
Den bliver større. Du kan stadig være skrevet op til to institutioner hos pladsanvisningen. Opskrivningen hos Grønnebakken er naturligvis gratis.
Grønnebakken har traditionelt været en meget efterspurgt institution, hvilket i perioder har skabt en lang venteliste. Dit barn er imidlertid [mangler]
Ring til institutionen og aftal at komme til en af tirsdagsrundvisningerne, som finder sted hver anden uge.