Skoven

Grønnebakken prioriterer, at børn kan opleve naturen på nært hold – også selv om de tilfældigvis vokser op i en storby. Derfor tager børnehavebørnene på skift gruppevis ud i Hareskoven, hvor de tilbringer halvdelen af dagen. I skoven oplever børnene naturen som et sted, der kan udforskes og leges i, og de oplever årstidernes skifte. Vi tager på tur uanset vejr og vind, fordi de forskellige vejrlig giver anledning til forskellige slags naturoplevelser.

I skoven laver børnene aktiviteter afhængig af årstiden. De kan bestå i at bygge huler, finde insekter, se på blade, undersøge svampe, klatre i træer, skøjte på is og lave bål. Vi oplever, at børnene i løbet af deres tid på Grønnebakken får en større fortrolighed med naturen, at de lærer at bevæge sig frit og ansvarsfuldt, at de udforsker skoven og som årene går bruger deres tidligere oplevelser og erfaringer.