Grønnebakken er en integreret institution i Vanløses Grøndalskvarter, hvor vi har passet børn siden 1928. Siden 2011 har vi været en privat institution. Vi lægger stor vægt på at være en forholdsvis lille institution, der er tæt knyttet til lokalområdet, og som prioriterer naturen, legen og venskaber mellem børnene meget højt.
Vi har i årevis været kendetegnet ved en stabil medarbejdergruppe inklusiv flere mandlige pædagoger. Optag af nye børn sker efter venteliste og vi tilbyder også søskendegaranti.